Persondatapolitik
I nedenstående kan du læse om Marselisborg IT’s handelsbetingelser.
Indeværende persondatapolitik beskriver, hvordan Marselisborg IT behandler dine personoplysninger. Politikken dækker over de oplysninger, der indsamles om dig, i forbindelse med levering af Systemet JobMatch App, samt hvilke rettigheder du har som borger i denne forbindelse.
Nedenstående er en generel beskrivelse af, hvordan Marselisborg IT behandler dine personoplysninger, herunder indsamling og opbevaring. Derudover findes en beskrivelse af de rettigheder du har, når vi behandler dine oplysninger.
Gældende regler
Regler for behandling af personoplysninger findes i:
- Databeskyttelsesforordningen
- Databeskyttelsesloven
Indsamling og behandling af dine personoplysninger sker i forbindelse med, at Marselisborg IT opfylder vores kontrakter, hvorfor behandlingen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6 litra b.
Kontaktoplysninger
Hvis du sidder med spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger, så er du velkommen til at kontakte os.
Du kan kontakte os på: app@marselisborg.org
Opbevaring og indsamling af dine personoplysninger
Marselisborg IT indsamler personoplysninger om dig i forbindelse med levering og drift af JobMatch App. Alle personoplysninger beskyttes og behandles efter databeskyttelsesreglerne.
Marselisborg IT indsamler personoplysninger om dig som led i din anvendelse af JobMatch App. Formålet med indsamlingen er tilpasse App’en, så den giver dig den bedst mulige brugeroplevelse.
Der indsamles følgende oplysninger om dig:
- CPR
- Navn
- Alder
- Kontaktoplysninger (e-mail/tlf.)
- Jobnet CV-oplysninger (”jeg søger job som”)
- Login-oplysninger
Det er nødvendigt for Marselisborg IT at indsamle disse oplysninger om dig i forbindelse med levering af JobMatch App.
Videregivelse af dine personoplysninger
Marselisborg IT videregiver dine personoplysninger til Kommunen, da denne er Marselisborg IT’s samarbejdspartner, og videregivelsen er nødvendig for levering af JobMatch App. Kommunen understøtter din proces i brugen af Systemet, og er en del af den samlede databehandling.
Dine rettigheder under behandlingen
Under behandlingen af dine personoplysninger hos Marselisborg IT, har du i henhold til databeskyttelsesforordningen en række rettigheder jf. nedenstående.
Indsigt
Du har under hele behandlingen ret til at anmode om indsigt i, hvilke personoplysninger vi behandler og opbevarer om dig.
Berigtigelse
Du har ret til at få ukorrekte oplysninger om dig selv rettet. Du kan anmode om berigtigelse eller ajourføring af de oplysninger, som vi opbevarer om dig
Sletning
Du har ret til at få slettet dine oplysninger om dig i systemet, inden tidspunktet for den aftalte slettefrist, såfremt du ikke ønsker, at vi skal opbevare oplysninger om dig længere.
Hvis du ønsker at få slettet dine oplysninger, så bedes du kontakte den dataansvarlige (dit jobcenter) og anmode dem om at få dine oplysninger i JobMatch App slettet. Herefter vil den dataansvarlige rette henvendelse til Marselisborg IT (databehandleren) og videregive din anmodning om sletning. Marselisborg IT vil herefter slette dine data, og efterfølgende bede den dataansvarlige (dit jobcenter) give dig besked om at sletningen er gennemført.
Begrænsning af behandling
Du har ret til begrænsning i behandlingen af dine personoplysninger.
Indsigelse
Du har ret til at gøre indsigelse mod Marselisborg IT’s ellers lovlige dine personoplysninger.
Dataportabilitet
Du har ret til at få tilbagesendt dine personoplysninger og/eller anmode om at få dem sendt til en anden dataansvarlig.
Tilbagetrækning af samtykke
Du har ret til at trække dit samtykke tilbage, såfremt Marselisborg IT’s behandling af dine oplysninger er baseret på dit samtykke.
Cookies
Systemet anvender cookies. Cookies er små tekstfiler, der gemmes på din computer, mobil eller anden enhed, og som hjælper Systemet med at huske din enhed, og effektivisere brugen af Systemet for dig som besøgende. En cookie kan ikke se hvem du er, eller hvad du hedder og indsamler således ikke oplysninger om dig som person, eller andre der anvender din enhed.
Ifølge gældende lovgivning må vi gemme de cookies på din enhed, der kan anses for at være nødvendige for levering af den service, du har anmodet om. Andre typer af cookies kræver indhentning af dit samtykke.
Cookies anvendes hos os, således at vi kan gøre din oplevelse af at bruge Systemet bedre. Cookies anvendt hos os har til formål, at forbedre og styre Systemet funktioner til den konkrete bruger.
Vi indsamler udelukkende cookies til intern brug, hvormed der ikke er tale om indhentning af såkaldte tredjepartscookies eller nogen form for tracking af brugerens enhed. De cookies vi indsamler, hjælper os udelukkende til at styre brugerens session på Systemet, og på den måde indsamles altså kun de cookies, der er nødvendige for at levere den tjeneste, der anmodes om.
Du har mulighed for at afvise cookies på din telefon, tablet eller anden enhed ved at ændre i indstillingerne. Hvor du finder indstillingerne afhænger af, hvilken enhed du bruger. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies (https://minecookies.org/cookiehandtering/) og undlade videre brug af websitet. Du skal være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge funktioner, som forudsætter, at JobMatch App kan huske dine valg.